AKTUELTSÅDAN ARBEJDER VIEKSPERTISERREFERENCEROM GRONTMIJ | CARL BROVIDEN PÅ TVÆRS

AKTUELT
Divisionsnyheder

GRONTMIJ | CARL BRO SKAL SIKRE REN IDYL I KÆRGÅRD PLANTAGE

22-06-2007
Region Syddanmark og Miljøstyrelsen har valgt Grontmij | Carl Bro til at rådgive ved opgravning af forurening i den fredede Kærgård Plantage. Plantagen er EU-habitatområde, og arbejdet med den giftige jord byder på særlige udfordringer

Grontmij | Carl Bro var i konkurrence med fire andre danske rådgivende ingeniørfirmaer om opgaven med at rådgive Region Syddanmark og Miljøstyrelsen omkring opgravning af forureningen i Kærgård Plantage. Tildelingskriterierne for opgaven var, at Grontmij | Carl Bro udskilte sig ved at have det mest gennemarbejdede oplæg med løsningsforslag samt den bedste bemanding. Opgaven vil blive løst ved brug af Grontmij | Carl Bros spidskompetencer inden for relevante faglige discipliner, og projektteamet er derfor sammensat af medarbejdere på tværs af divisioner og afdelinger i Grontmij | Carl Bro.

Arbejdet i Kærgård Plantage indeholder særlige udfordringer og stiller krav, da området blandt andet er fredet og EU-habitatområde. Grontmij | Carl Bro skal i løbet af juni og juli udarbejde et detailprojekt og opstarte EU-licitationer for entreprenørarbejdet, transporten af den giftige jord samt behandling af den giftige jord, så den kan genanvendes. Til efteråret begynder tilsynet med jordgravningen af de øverste 3,5 meter jord, hvor de nederste 2 meter er forurenet med spildevand fra produktionen af medicinalvarer fra Grindsted Products.

Oprensning af Kærgaard Plantage har særlig stor bevågenhed, idet både Miljøminister Connie Hedegaard og Regionsrådsformand Carl Holst har haft sagen på deres borde. Der er tale om et prestigefyldt projekt, hvor formålet med opgaven er at bedre forholdene for ophold på stranden og i klitterne.


 
space

KONTAKT

Michael Christian Hansen Michael Christian Hansen
Afdelingschef
+45 8210 5170
Send mail