|
|
|
|
VIDEN OG EVNER, DER FORPLIGTER
|
20-09-2009 |
|
|
I Grontmij | Carl Bro er Corporate Social Responsibility (CSR) dybt integreret i den måde, vi driver forretning på. Vi gør hver dag vores yderste for at skabe de mest bæredygtige løsninger i samspil med vores kunder.
Vi har for eksempel – som den eneste danske rådgivende ingeniørvirksomhed - certificeret vores ledelsessystemer i henhold til de mest anerkendte internationale standarder inden for områderne kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Endvidere var vi den første danske virksomhed, der blev medlem af Global Compact.
Vi har i de seneste år på forskellig vis rapporteret vores CSR-arbejde, som vi har en lang og omfattende tradition for. Fra 2008 har vi valgt at samle hovedlinierne i vores CSR-arbejde i en egentlig CSR-rapport. Samtidig har vi valgt at bygge vores CSR-rapportering op omkring den mest anerkendte CSR-rapporteringsstandard – Global Reporting Initiative (GRI).
Med rapporten ønsker vi at sende et klart signal om, at det er vores ambition at være markedsførende inden for bæredygtig rådgivning og virksomhedsdrift, og at vi har en forpligtelse til konstant at søge forbedringer i rådgivningen af vores kunder og den måde, som vi udfører vores arbejde på.
Du kan rekvirere rapporten ved at sende en mail til Dorthe Hald
|
|
|
|
|
|