|
|
|
|
MILJØCENTER ROSKILDE OG GRONTMIJ | CARL BRO OPTIMERER VANDFORSYNINGEN PÅ SJÆLLAND
|
25-10-2007 |
|
|
Grontmij | Carl Bro skal hjælpe Miljøcenter Roskilde med at optimere den fremtidige vandforsynings- og indvindingsstruktur på Sjælland.
Projektet for Miljøcenter Roskilde er opstået som følge af Vandrammedirektivets mål om, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand inden for EU. Herudover baserer projektet sig på, at alle vandindvindingstilladelser i medfør af vandforsyningsloven skal fornyes i 2010.
Med baggrund i Vandrammedirektivet udarbejder Miljøcenter Roskilde og Grontmij | Carl Bro en håndbog, som Miljøcentrets faglige medarbejdere kan bruge, når de laver VVM-redegørelser (Vurdering af Virkning på Miljøet) for de store vandindvindinger. Håndbogen vil også kunne anvendes i forbindelse med den øvrige planlægning, som skal munde ud i en vandplan for Sjælland (distrikt II) i 2009.
Projektet, som Grontmij | Carl Bro vandt i konkurrence med 3 andre tilbudsgivere, forventes afsluttet medio april 2008.
|
|
|
|
|
|