AKTUELTSÅDAN ARBEJDER VIEKSPERTISERREFERENCEROM GRONTMIJ | CARL BRO

AKTUELT
Nyheder
Newsletters
Fagartikler
Kommuner
Aktuelle udbud
Regioner
Aktuelle projekter

RENOVERING AF KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

31-01-2007
Den snart 100 år gamle hovedbanegård står over for en tiltrængt og omfattende renovering, der forventes afsluttet i 2008. Grontmij | Carl Bro har stået for projekteringen og varetager nu den efterfølgende byggeledelse under renoveringen af haldæk, perroner og Banegårdsplads.

To års intenst planlægnings- og projekteringsarbejde fra Grontmij | Carl Bros side er slut, og den tunge del af renoveringsarbejdet på Københavns Hovedbanegård er gået i gang. Grontmij | Carl Bro er byggeleder på det meget store og komplekse ombygningsprojekt, der omfatter haldæk, perroner og Banegårdsplads. Arbejdet udføres fra begyndelsen af 2006 til midten af 2008, samtidig med at driften på banegården og de 12 jernbanespor opretholdes. Projektet er er et af de mest komplicerede byggeprojekter der længe er set i Danmark og stiller store krav til planlægning, logistik og udførelse.



Hovedbanegårdens bærende haldæk af jernbeton skal renoveres gennemgribende for at fremtidssikre den fredede bygning, så den fortsat kan være knudepunkt for de mere end 110.000 kunder, der dagligt benytter Banegården. Uden for skal hele forpladsen og parallelgadebroerne ned langs Hotel Astoria og Hotel Plaza ligeledes betonrenoveres, og forpladsen skal desuden indrettes med nye vejbaner, fortove og cykelområder, blandt andet for at bedre forholdene for cyklister og kunder til og fra Hovedbanen. Af hensyn til renoveringen bliver Banegårdspladsen lukket for al trafik undtagen fodgængere fra april 2006 til 2008. I stedet ledes trafikken til vestindgangen i Reventlowsgade.

Herudover skal perron 2 og 3 (spor 3-6) sænkes og forlænges ind under Hovedbanegården, så de er fremtidssikrede og tilpasset international standard, og så passagerer nemmere kan komme af og på nye tog med lavtgulve for bl.a. handicappede. Samtidig etableres nye trapper fra de forlængede perroner op i banegårdshallen, ligesom de eksisterende elevatorer moderniseres og minibarerne på de to perroner fjernes for at give større overskuelighed. Målet er, at perronerne kommer til at fremstå åbne, overskuelige og i moderne indbydende design tilpasset de gamle fredede konstruktioner.

DSB er bygherre på renoveringen. Grontmij | Carl Bro er projekteringsleder på opgaven og står desuden for ingeniørprojektering, byggeledelse og fagtilsyn med bistand af DSB arkitekter som udfører arkitektprojektering og arkitektfagtilsyn og Atkins Danmark A/S, som udfører projektering og fagtilsyn af banetekniske anlæg. Byggearbejderne udføres i hovedentreprise af konsortiet Pihl-Aarsleff.


Vil du vide mere


Læs mere om projektet på DSBs hjemmeside på www.dsb.dk/kh

Læs om projektets fire delprojekter:



Foto: DSB
 
space

KONTAKT

Steffen Moe Steffen Moe
Chefrådgiver
+45 4348 6519
Send mail
Sus Larsen Sus Larsen
Kommunikationskonsulent
+45 4348 6671
Send mail

 

SE OGSÅ

Læs om proktets fire delprojekter:

• Perronforlængelser
• Perronsænkninger
• Haldæk
• Forpladsbroer