|
|
|
|
TILSTANDSRAPPORT OG KØBERSYN
|
21-09-2007 |
|
|
Skal du have lavet en tilstandsrapport eller et købersyn i forbindelse med din bolighandel har Grontmij | Carl Bro ekspertisen. Når det drejer sig om tilstandsrapport og købersyn får du som hussælger eller huskøber mulighed for at få god uvildig teknisk rådgivning om ejendomskvalitet. Vore erfarne bygningssagkyndige er selvfølgelig uafhængige af ejendomsmæglere og forsikringsselskaber og har stor erfaring i huseftersyn og udfærdigelse af tilstandsrapporter.
TilstandsrapportEr du sælger har du ansvaret for fejl og mangler ved huset i op til 20 år efter salget. Præsenteres køber for en tilstandsrapport og et tilbud om ejerskifteforsikring, hvor du betaler halvdelen af forsikringspræmien, fritages du for det 20-årige sælgeransvar for fejl og mangler. Samtidig skal du som sælger også være opmærksom på at få udarbejdet et lovpligtigt energimærke, der giver køber mulighed for at vurdere boligens energitilstand. Vi gennemgår hele boligen fra krybekælder til kvist. En kombination af dit kendskab til ejendommen og vores objektive vurdering betyder, at du får fuldt overblik over forholdene.

KøbersynForud for en af de helt store beslutninger i livet, nemlig købet af et hus, får du tryghed via et købersyn udført af en bygningssagkyndig. Du bliver sikret imod at blive udsat for væsentlige skuffelser i dine forventninger i forbindelse med køb af lejlighed, parcelhus eller fritidshus. Til en - på forhånd aftalt - fast pris, kommer vi ud og sammen gennemgår vi den bolig, du er interesseret i at købe. Købersynet er således et tilbud til dig om – for et relativt beskedent beløb i forhold til salgsprisen – at få vurderet om huset nu også er i den tilstand, som du synes er nødvendig for at gå videre i forhandlingerne med sælger. Købersynet er som udgangspunkt en mundtlig gennemgang sammen med køber, og der udarbejdes ikke en skriftlig rapport med mindre andet aftales. Grontmij | Carl Bro kan, ud over det almindelige købersyn, tilbyde en række supplerende undersøgelser og udarbejde prisoverslag over, hvad det vil koste at udbedre eventuelle fejl og mangler. F.eks. kan bygningssynet vise behov for specialundersøgelser af funderingsforhold, svampe- og fugtangreb eller husets egnethed til en påtænkt ombygning. Den type ydelser afregnes typisk efter medgået tid.
|
|
|
|
|
|