Gode lydforhold er vigtige for alle
På arbejdspladser skaber godt lydmiljø oplevelse af kvalitet og fremmer effektivitet og arbejdsglæde. Virksomheders forhold til naboerne forbedres med lyddæmpning. Lyden har stor indflydelse på den samlede oplevelse af et produkts egenskaber.
Intelligente løsninger
Derfor har Grontmij | Carl Bro valgt at satse bredt på områderne akustik, støj og vibrationer. Det betyder, at vi kan levere intelligente og bæredygtige løsninger, som ikke nødvendigvis begrænser sig til et enkelt snævert fagområde.
Klare valg og beslutningsgrundlag
At skabe de økonomisk mest optimale løsninger er vores vigtigste fokus, men det er en klar og gennemsigtig formidling af vores tekniske faglighed, vores kunder har brug for. Beslutningsgrundlag med klare valg, der fører frem til de rigtige løsninger, er derfor vores vigtigste ydelse. Vi er med hele vejen fra udfordring til færdig løsning.
En støjmåling løser ingenting!
Acoustica er din strategiske samarbejdspartner, som går længere end blot at måle støjen. Vi har et omfattende netværk hos lokale og centrale miljømyndigheder samt overblik over lovgivningen samt praksis i sagsbehandlingen. Kombineret med vores tekniske indsigt kan vi derfor bidrage til udvikling og gennemførelse af den strategi, som sikrer dig ro på støjområdet.