Jordhåndtering kan overordnet foretages ud fra 3 forskellige metoder:
- Forklassificering, hvor jorden dokumenteres, inden den graves op
- Mellemdeponering, hvor der udtages jordprøver fra et mellemdepot inden bortkørsel
- Kartering, hvor modtageren udtager de nødvendige analyser.
Myndighederne skal godkende jordflytningen, ligegyldig hvilken metode der vælges. Ved en forklassificering er det dog muligt at udarbejde en jordhåndteringsplan, som kan godkendes af myndighederne, inden gravearbejdet opstartes.
Hvis grunden er kortlagt og der fremover bliver følsom arealanvendelse, eller der er grundvandsinteresser, skal der indhentes en § 8-tilladelse, inden gravearbejdet kan påbegyndes.
Hvis der ønskes mellemdeponeret eller genindbygget forurenet jord på grunden, skal der indhentes en § 19-tilladelse, inden arbejdet kan opstartes.
Grontmij | Carl Bro har stor erfaring inden for alle disse områder. Vi lægger stor vægt på at kunne levere tilpassede løsninger med fokus på balance mellem kreativitet og sikkerhed. Derfor kan vi give vores kunder den optimale løsning til den aftalte tid.