|
|
|
|
GRONTMIJ | CARL BRO RÅDGIVER PÅ DANMARKS STØRSTE OPP-PROJEKT - RIGSARKIVET
|
05-08-2007 |
|
|
Grontmij | Carl Bro er med i konsortiet, der skal bygge og drive nyt rigsarkiv.
Grontmij | Carl Bro er med i OPP-konsortiet, der skal projektere, bygge og over de næste 30 år drive nye magasiner til Rigsarkivet og Sjællands Landsarkiv. Det nye arkiv skal være klar til brug i 2009 og bliver placeret på Kalvebod Brygge i København på DSB’s Godsbanegårdsgrund.
Projektet er den hidtil største OPP-aftale (Offentligt Privat Partnerskab) i Danmark og ledes af E. Pihl & Søn. De øvrige parter i projektet er, udover Grontmij | Carl Bro, PLH Arkitekter, Datea samt Ernst & Young. Kemp & Lauritzen skal stå for driften i de 30 år, aftalen løber.
- En OPP-opgave i denne størrelsesorden kræver en god portion innovation og evnen til at tænke i helheder. Projektering, opførelse, drift og finansiering skal tænkes ind i et langsigtet perspektiv. Ser vi på drift og vedligehold, har Grontmij | Carl Bro erfaring fra tusindvis af tilsvarende projekter, og koncernen har massiv international erfaring med OPP-opgaver, forklarer Søren Larsen, der er divisionsdirektør i Grontmij | Carl Bro.
Den fremtidige opgave for Grontmij | Carl Bro består blandt andet i at projektere byggeriet i samarbejde med Pihl, herunder at løse diverse opgaver inden for konstruktion, klima, ventilation, elforsyning, brand- og sikkerhedssystemer og lys. Derudover består opgaven også i at levere Drift og vedligehold- og Facility Management-programmer, inddatere driftsdata samt forestå granskning og commissioning i Drift og Vedligehold-programmet. I den efterfølgende driftsperiode på 28 år skal Grontmij | Carl Bro forestå bygningssyn og løse diverse driftsrådgivningopgaver i samarbejde med Kemp & Lauritzen.
Slots- og Ejendomsstyrelsen er opdragsgiver på opgaven. Magasinerne etableres dels som højlagermagasiner, dels som mezzaninmagasiner i dobbelt højde. Når de er færdige, vil der stå 370 kilometer hylder klar til at opbevare Rigets Arkiver.
Yderligere information: Søren Larsen, divisionsdirektør, tlf.: 43 48 68 29
|
|
|
|
|
|